"En lille historie om en lille "ståskal"......
Den 10.01.07 var vi på Bandagistcenteret i Århus. Her skulle Nana prøve sin ståskal for 1. gang og sikke en fantastisk oplevelse. Hun var bare pavestolt og hendes øjne sagde: 'SE MIG JEG KAN STÅ'.

Farmand lyste også af stolthed😀, og jeg græd af både glæde og stolthed, men også af lettelse, for nu havde vi endelig den ståskal, vi har kæmpet så hårdt for at få en bevilling til fra Ikast Kommune.

Nu kan Nana være i øjenhøjde med de andre børn når hun leger, og vi er sikre på, at det at komme op at stå, vil betyde rigtig meget for Nana. En udvikling I selvfølgelig for lov til at følge her på hjemmesiden😉
Nana får taget en afstøbning til ståskallen.
Hun var bare cool under hele forestillingen.
Hov, hvad sker der nu?
Jubii!! Jeg er oppe og stå :)
Nana nyder bare det her rigtig meget.
Hun havde ingen problemer med at finde sit balancepunkt, og kunne klappe kage med det samme.
Hænderne skal også lige undersøges i oprejst stilling, det kunne jo være at de havde forandret sig :)
Nana ser noget alvorlig ud, måske spørger hun, om det virkelig kan passe, at hun kommer op og stå nu? Og JA det gør du lille skat!!
Sikke da et par lækre ben!
Går lige en tur ind på mit værelse :)
Langsomt men sikkert!!